Pavillon Milano 3000, Palram/Canopia, 3,09x3,09x2,25m, Grå
Varenummer PA97040
Elegant og minimalistisk pavillon i et moderne design med fladt tag i polycarbonat. De stærke kvalitetsmaterialer gør pavillonen både vedligeholdelsesfri og meget holdbar. Det stærke polycarbonattag har en helt særlig bronzetone og lader det naturlige lys komme ned i pavillonen, men skaber alligevel rigeligt skygge, som igen skaber en fantastisk stemning. Denne moderne og elegante pavillon kan være med til at frembringe en vidunderlig stemning i din have og vil hurtigt blive det naturlige opholdssted, når man er ude i haven.
Relaterede produkter
Landsdækkende levering
Produktspecifikationer:
Produktinfo:
Sikkerhedsanvisning
- Når du skal opføre en pavillon/pergola, så er det dit ansvar at overholde lokale regler og bestemmelser og at sikre, at pavillonen bliver samlet korrekt ifølge den vedlagte manual. Det er meget vigtigt, at du samler alle delene ifølge vejledningen. Undlad ikke en eller flere dele eller spring ikke trin over i vejledningen.
- Beskyttelsesudstyr ved opstilling: Sørg for at passe på dig selv, når du skal samle pavillonen/pergolaen, da nogle af delene kan være tunge og har skarpe kanter. Brug arbejdshandsker – og helst også solide sko og sikkerhedsbriller. Hvis du bruger en stige og/eller elektrisk værktøj, så sørg for at følge producentens anbefalinger omkring sikkerhed. Hold børn væk fra området, hvor du samler pavillonen.
Læn dig ikke op ad pavillonen/pergolaen under opstilling. Og undgå at samle eller placere pavillonen et sted, hvor der kan forekomme stærk vind. Du skal ikke gå i gang med at samle pavillonen, hvis du er træt eller har indtaget stoffer eller alkohol. Sørg for at være mere end en person til opgaven. - Pavilloner er midlertidige konstruktioner: Bemærk venligst at selv om vores pavilloner og pergolaer er både solide og holdbare konstruktioner, så skal de ikke opfattes som permanente bygninger. Det er derfor op til dig regelmæssigt at efterse, at de er sikre og fungerer som de skal. Fordi en pavillon består af letvægtsmaterialer, skal du yderligere sikre dig, at pavillonen til enhver tid er fastgjort forsvarligt og sidder fast på fundamentet, så den ikke kan udgøre en fare for andre i tilfælde af ekstremt vejr. Pas på at du ikke rammer skjulte rør eller ledninger, når du sætter pavillonen fast i fundamentet med jordspyd, jordankre eller tilsvarende.
- Fundament til pavillonen: Det er vigtigt at placere din pavillon på en fast og jævn overflade, helst beton, men fliser, træ og grus kan også fungere. Fundamentet skal være 100% i vater og have de rigtige vinkler – tjek ved at måle de to diagonalmål. Sørg altid for at fastgøre pavillonen til fundamentet for at undgå ulykker i tilfælde af ekstremt vejr.
- I tilfælde af sne og ekstremt vejr: Sørg altid for at fastgøre pavillonen for at forhindre uheld i tilfælde af stormvejr m.m. Pavilloner og pergolaer er midlertidige konstruktioner og skal derfor sikres og nedtages om vinteren eller i tilfælde af stormvarsel. Sørg desuden for at nedtage gardiner, sidevægge og myggenet i tilfælde af kraftig blæst. Når gardiner m.m. nedtages for vinteren, skal de være tørre, før de foldes sammen og lægges væk.
Sørg for at fjerne sne fra taget af pavillonen, da vægten af tung sne kan få konstruktionen til at kollapse. En anden løsning er at fjerne tagpladerne om vinteren, hvis du ikke har mulighed for at fjerne sne regelmæssigt. Stil lamellerne på din pergola pavillon lodret, så der ikke kan samle sig sne på taget. Hvis du har en pavillon med både sider og tag i stof, skal du afmontere både sidevægge og taget i tilfælde af kraftig blæst samt om vinteren. - Forsikring: Undersøg om din pavillon eller pergola er dækket af din indboforsikring eller tilsvarende. Ophold dig aldrig i pavillonen i ekstremt vejr.
- Information omkring garanti: Dancovers garanti gælder kun ved almindelig brug af produktet, almindeligt slitage undtaget, og i overensstemmelse med de skrevne brugsanvisninger eller manualer. Garantien dækker ikke skader, som er opstået ved uheld, vold, misbrug eller ved at der er ændret ved produktet. Hvis du skal rengøre din pavillon eller pergola, skal du kun bruge et mildt rengøringsmiddel og lunkent eller koldt vand. Brug aldrig stærke midler af nogen art eller højtrykspuler.
FAQ
Levering
Bemærk venligst, at det er op til kunden selv at sørge for enten en gaffeltruck eller mandskab til at aflæsse produktet!